torsdag den 23. maj 2013

PLAKATER

Vi har lavet plakater! Hold øje med dem rundt omkring og send os gerne et billede på diyf2013@gmail.com eller post det på vores facebook hvis i ser nogle!





Husk at der lige nu kun er 38 dage, 1 time og 7 minutter til Roskilde Festival 2013!

onsdag den 15. maj 2013

PÅ DEN RYTMISKE HØJSKOLE

Vi har været på flere workshops på det seneste. En af dem var på Den Rytmiske Højskole i Vig.
Eleverne havde mange gode idéer deriblandt et basket-skraldespil. De blev dog enige om at den bedste idé var "skraldebold".
Det glæder vi os til at spille med jer på Roskilde! 





Husk at du og din lejr stadig kan nå at tilmelde jer en workshop og komme med i Clean Out Loud på Roskilde 2013 her!

fredag den 3. maj 2013

VI HAR VÆRET PÅ FLERE WORKSHOPS


Her er vi til møde med 5 rare elever fra Vordingborg Gymnasium.
Deres foreløbige idé er, at lave en leg a la "Wizzard".
Vi glæder os til at se resultatet og hvor mange øl, de søde gymnasieelever mon kan drikke?


Vi har også været på Gunslevholm Idrætsefterskole.
De energiske elever fandt på en leg, der indtil videre kaldes 2 minutters tårnet.
Det glæder vi os også til at se!





onsdag den 24. april 2013

CLEAN OUT LOUD I BYEN

Clean Out Loud er ude i byen! Hold øje med klistermærkerne og send gerne et billede til diyf2013@gmail.com når i ser dem!

Vi har både set klistermærker på københavner-baren Floss og en lygtepæl i Århus:





They're out there!

fredag den 19. april 2013

DET ENDELIGE PROGRAM: VI GLÆDER OS TIL...

I går aftes offentliggjorde Roskilde Festival deres endelige program. 
Vi sad i spænding og så musikperlerne blive sat på den stjernespækkede snor. 
Her er nogle af vores favoritter.

LAUREL HALO
Vi glæder os til at se den smukke amerikanske electroprinsesse.
Med sin klassiske baggrund og træning udnævnte "The Wire" hendes debutalbum til årets album.
Se frem til en mystisk, ambient og fantastisk koncert.
Lyt til hendes skønne toner og se, hvad Roskilde selv skriver om hende her.
 

HENRY ROLLINS
En daglig dosis af Rollins' spoken words har vi vidst allesammen godt af.
Den tidligere hardcore punker vil med sine bissare taleemner forsøge at underholde og påvirke vores nok så tømmermændsramte hjerner. Det skal nok blive fedt. Se mere her


DISCLOSURE
Vi har allerede danset de søde morgentimer i møde til tonerne af Disclosure mange gange.
De to engelske herrer laver gedigen danse-electro, som kan sætte stemningen til enhver fest.
Find os dansende!
Lyt med her



OF MONSTERS AND MEN 
Man kan kun blive i godt humør når hittet "Little talks" drøner ud af højtalerne og solen strømmer ind ad vinduerne.
Læberne formes automatisk i et bredt smil og Roskilde-stemningen føles ikke ret fjern i et Of Monsters and Men-øjeblik.
Hør mere her


C2C
De fire franske pladevendere fra C2C kommer også til Roskilde Festival i år.
Her skal du også forberede dig på ømme fødder og slidte sko.
Læs, hvad Roskilde skriver om franskmændende her




MATTHEW E. WHITE 
I den mere afslappede, folk afdeling finder man den bamsede Mr. White.
Behagelig musik til øregangene og ikke mindst lidt kærlighed til vores hjerter og sjæle.
Matthew E. White er en forholdsvis ny stjerne på den amerikanske singer-songwriter musikscene, men ikke desto mindre et behageligt lyt værd. 
Læs mere her





onsdag den 17. april 2013

VI MØDTES MED ROSKILDE

I dag har vi holdt møde med Roskilde-folkene. 
Vi planlægger derudaf så vi kan få det fedeste Clean Out Loud år til dato. 
Er I med os?




mandag den 15. april 2013

I KAN STADIG NÅ DET

Husk at I stadig kan nå at tilmelde Jer Clean Out Loud 2013, uanset camp-størrelse, roskilde-erfaring, alder, osv.!

Hvis ikke I har deltaget i Clean Out Loud før, kommer vi ud og holder en workshop med Jer, så I har helt styr på hvad Jeres rolle er. I kan tilmelde jer workshoppen her!